Hvor ofte tænker du over om der er skadelige kemikalier i tøjet inden du køber det?
Det er desværre de færreste der undersøger hvad deres tøj rent faktisk indeholder, inden de begynder at gå rundt i det. Men tøj er i berøring med huden og derfor er der mulighed, for at man udsættes for flere skadelige kemikalier, end man lige går og tænker over. Men hvordan ved man hvilke kemikalier tøjet indeholder og hvordan kan man undgå dem? Vi har fundet frem til 3 simple tips. Læs mere her.
1. Vask tøjet
Det her må nok være et af de mest simple råd, du nogensinde har hørt, men ikke desto mindre, et af de vigtigste hvis du vil undgå de skadelige kemikalier. Meget tøj indeholder nemlig rester af kemikalier, der bliver vasket væk, når man smider det en tur i vaskemaskinen. F.eks. kan farvestoffer være energifremkaldende, men chancen for at få allergi er minimal hvis tøjet bliver vasket.
2. Køb miljømærket tøj eller lav dit eget
I de seneste år er der kommet mere fokus på bæredygtighed, hvilket har mindsket masseproduktionen af tøj med skadelige kemikalier. Flere producenter er begyndt at producere miljømærket tøj, som man oftest kan kende på et særligt mærkat, der fortæller tøjet er produceret under miljøvenlige forhold, hvilket også betyder der er taget højde for skadelige kemikalier.
En anden mulighed kan også være, at kaste sig ud i sin egen lille produktion af tøj.
Selvom det er langt hurtigere at hoppe en tur på nettet og købe det man mangler, vælger flere og flere at lave deres eget tøj. Her anskaffer de sig enten stof i god kvalitet eller strikker det. Ved at lave det selv, er man sikker på hvad tøjet indeholder og hvordan det er lavet. Det er selvfølgelig vigtigt, at man sætter sig ind i hvor f.eks. garnet kommer fra. Men i takt med bæredygtighed er blevet større, skyder der også flere virksomheder op, der udelukkende sælger økologisk og bæredygtigt. Har du mod på at kaste dig ud i selv at lave dit tøj, kan du f.eks. købe bæredygtigt garn på Lanka.dk, der er en webshop, der udelukkende sælger garn der hverken er skadeligt for miljø eller krop.
3. Tjek kemien fra din telefon
Der findes et par kemikalier, en tøjvask ikke kan klare. Disse typer af kemikalier er særdeles skadelige og nogle man derfor helt bør undgå. Det kan desværre virke uoverskueligt, at skulle holde styr på disse, hvis man ikke er inde i hvad navnene betyder og har af indvirkning på kroppen. Heldigvis har Tænk lavet en app til at hjælpe med at finde rundt i junglen, af kemikalier. Du scanner blot tøjet.