Hvor langt skal jeg gå for at tabe mig?

GåturEr du typen, der ikke forstår hvordan træningsmaskinerne i fitnesscenteret virker, men faktisk gerne vil være lidt mere aktiv i din hverdag? Hvis du kan nikke genkendende til det, så har vi alletiders løsning. Du har sikkert hørt det mange gange før. ”Det er sundt at gå”. ”Du burde gå på arbejde i stedet for at tage bilen”. Men hvorfor er det egentlig så sundt at gå og hvor meget skal du gå på en dag, for at tabe dig?

En god gåtur er med til at styrke kroppens muskler og dermed øges forbrændingen yderligere på sigt. Ud over at forbrænde kalorier, så hjælper en daglig gåtur også med at holde kalorieindtaget på et lavere niveau. Dette skyldes at gang er en lavintensmotionsform og dermed påvirker det ikke blodsukkeret lige så meget som fx løb gør. Det betyder at man efter en gåtur ikke nødvendigvis er så sulten, så man ville være efter sin løbetur. En anden og ofte overset fordel ved gang er dets effekt på stress. Eksperterne mener at blot 30 minutters gang dagligt er nok til at forebygge stress i hverdagen.

De fleste af os har nok hørt at man skal gå 10.000 skridt om dagen. Dette er også sandt, hvis målet er at vedligeholde ens kropsvægt. Ønsker du dig derimod at tabe dig er 10.000 skridt slet ikke nok. Undersøgelser viser at 16.000 skridt dagligt er det optimale for et vægttab. Menneskekroppen forbrænder ca. 300 kalorier i timen mens man går. Det vil sige, at man skal gå 1,5 time, for at forbrænde den pose chips man spiste til yndlingsserien i går aftes. Hvis du ikke gider gå 1,5 time for at forbrænde dine snaks, så er der heldigvis andre og mere effektive motionsformer eller andre fritidsinteresser og ting.