Er vegansk kost sundt?

Sundhed, miljøbevidsthed og dyrevelfærd vægter tungt blandt veganerne. Men er det virkelig så sundt at leve udelukkende på vegansk kost?

I Danmark har vi et af verdens højeste kødforbrug per indbygger og det bidrager til en række uhentsigtsmæssige forhold både for miljøet, dyrene og vores generelle sundhed.

Vegansk og sund?

Ofte når man fravælger kød, mælkeprodukter og æg, bliver der typisk indtaget en større mængde af grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter, der gavner vores helbred. Vegetarer og veganere har vist at have lavere risiko for kendte livsstilssygdomme som diabetes type 2 og hjertekarsygdomme. Det skyldes, at man du undgår mange af stofferne, der øger risikoen for livsstilssygdomme.

Veganere og vegetarer er som regel tyndere end normalbefolkningen. Det skyldes, at de indtager mindre energi gennem kosten, end de forbrænder. Overvægt er en risiko i sig selv, når det kommer til livsstilssygdomme.

Mere energi på plantebaseret kost

Med en plantebaseret kost kan du meget hurtigt øge dit daglige energiniveau og mærke en formindsket træthed. Man skal ikke være bange for kulhydraterne på en vegansk kost og kostfibre er der masser af. Det øgede indtag af kostfibre leder til bedre fordøjelse, længevarende mæthedsfornemmelse og en sund tarmflora.

Mangel på vitaminer som veganer?

Det kan være en god ide at erhverve sig en smule ernæringslære, før du hopper i en vegansk kost med begge ben. Da du udelukker nogle fødevarer, skal du finde de næringsstoffer, som du før fik gennem animalske produkter fra andre kilder. Her er det vigtigt, at du spiser varieret.

Som veganer skal du især have fokus på at få nok calcium og jern, der begge kræver store portioner for at få dækket behovet. Skal du eksempelvis spise et helt kilo grønkål, mister du nok hurtigt motivationen til at spise vegansk. Her kan en vegansk vitaminpille med ekstra calcium og jern gøre tricket.

 

Vitaminpiller

Husk veganske kosttilskud 

B12 vitamin er et essentielt stof, der dannes af bakterier og fås primært gennem animalske produkter. Det leder til at veganere ofte ikke får tilstrækkeligt med B12. Vitaminet bidrager til vedligeholdelse af normal nervefunktion og dannelsen af røde blodlegemer, så det er vigtigt at supplere med et B12-tilskud.

D-vitamin og omega-3-fedtsyrer kan ligeledes være svære opnå tilstrækkelige mængder af gennem kosten, så her kan det også være en fordel at supplere med kosttilskud. Især i de lange mærke vintermåneder er D-vitamin vigtig.

Skal du spise udelukkende vegansk kost eller ej så?

Vegansk er overordnet et sundt valg, hvis du sørger for at få tilstrækkeligt af de nævnte vitaminer og mineraler. Desuden gavner det både miljøet og dyrevelfærd.

Læs også 3 sunde grunde til at spise avocado.