Optimer din søvn med 8 simple tips

En god nattesøvn er essentielt for at fungere optimalt i dagligdagen, og længere varende perioder med dårlig søvn kan føre til et svækket immunforsvar, stress, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk.
Derfor slider det, hvis du aften efter aften må kæmpe dig i søvn – og næste morgen vågner flad op, helt uden energi. Heldigvis er der en masse, du kan gøre. En god søvn er ligeså vigtig for vi trives som god sund kost og motion. Alligevel viser tendenserne, at vi er begyndt at sove mindre end vi tidligere har gjort. Men hvilke råd på søvnproblemer er der egentlig hold i, og hvilke råd bør man sortere fra?

Nedenfor har vi samlet og listet en række gode tips og tricks til at forbedre din søvn.

  • Stræb efter at få de 7-8 timers søvn hver nat. Prioriter din søvn, også på det travle dage, da søvn
    styrker både krop og sind.
  • Giv dig selv ro og tid til at falde ned mindst en time før du går i seng. Benyt nogle beroligende teknikker, som virker for dig eks. læsning, stille musik eller mindfulness.
  • Bevar den faste døgnrytme. Klarlæg et fast tidspunkt at stå op på, og et fast tidspunkt at gå i seng. Denne teknik gør det nemmere at bevare det gode mønster og normale sovetider.
  • Har du problemer med at sove om natten, så skal du forsøge at undgå at sove om dagen. Timerne du sover om dagen indgår også i dit samlede søvnbehov, hvilket gør det sværere at falde til ro om aftenen end ellers.Indretning
  • Skab et hyggeligt og behageligt sovemiljø, som danner rammer om at skabe ny energi i hverdagen. Indret rummet på afslappende vis gennem enkelte elementer og rare materialer. Find inspirerende forslag til indretning af dit soveværelse her, så du kan få optimeret dine søvnvaner.
  • Gå hverken overmæt eller sulten i seng. Nøglen til rolig og uforstyrret søvn er et stabilt blodsukker.
  • Forskning har vist, at alkohol og særligt koffein har en negativ indvirkning på søvnen. Koffeinindtaget sent på aftenen forstyrrer døgnrytmen, idet kroppen bliver opkvikket længe efter indtag. Derved bøg du undgå at indtage disse sidst på dagen, da det vil forstyrre din søvn.
  • Få bekymringerne ryddet af vejen inden sengetid om aftenen. Afsæt tid til at bearbejde disse inden du går i seng. Er du ofte plaget af tankemylder ved sengetid kan det hjælpe at lære en teknik til afslapning og til at berolige dig selv.