Få dit barn til at kunne lide frugt og grønt

Oplever du udfordringer med, at dit barn ikke kan lide frugt og grønt? Mange forældre oplever frustrationer, når barnet frasorterer frugt og grøntsager. Særligt, når forældre ved, at vitaminer har stor betydning for barnets helbred og udvikling. Læs dette indlæg og bliv klogere på, hvordan du kan få dit barn til at elske det grønne mad.

Find anderledes frugt og grønt

Børn er meget nysgerrige, men kan også hurtigt komme til at kede sig. Derfor er det vigtigt, at du som forældre ikke køber de klassiske fødevarer såsom æbler, appelsiner, agurk og tomat. Udforsk i stedet supermarkedet og undersøg de forskellige muligheder inden for frugt og grønt. Tvivl ikke, det er et stort univers indenfor grønt afdelingen. Dog skal du være opmærksom på ikke at købe fødevarer, som har for stærke smage, da det også kan ”skræmme” barnet.  Nedestående liste giver nogle forslag til anderledes frugt og grønt, som du kan præsentere overfor dit barn.

Frugt

  • Pomelo
  • Papaya
  • Dadler
  • Mango
  • Stjernefrugt
  • Granatæble

Grønsager

  • Sød kartoffel
  • Rødbede
  • Squach
  • Rødkål
  • Græskar

Start med at kog grøntsagerne

En god idé er at starte med at koge grøntsagerne, da det de derved får en blødere konsistens og barnet ikke behøver at anstrenge sig for at spise det. Grøntsagerne får endvidere en sød smag, som kan forbindes med slik og noget usundt, som de fleste børn godt kan lide.

Giv dit barn en positiv oplevelse

Det er meget vigtigt, at du præsentere de forskellige frugter og grøntsager i situationer, hvor dit barn er glad, veludhvilet og nysgerrig. Du kan også vælge at give det til dit barn en fredag aften til Disney Sjov, så barnet forbinder det med noget rart og dejligt. En god idé er endvidere at servere det på en sjov og spændende måde. For eksempel kan du vælge at skære det ud i sjove forme, så barnet kan bruge sit fantasifulde sind under spisningen.

Du skal have tålmodighed

Vær opmærksom på at det tager tid at vænne barnet madvaner, så du skal ikke stresse over, at du ikke føler, at det lykkedes de første gange. Barnet har brug for at se det an og vænne sig til smagene. Det er særligt gældende, hvis dit barn ikke er blevet præsenteret overfor meget frugt og grønt tidligere.

Oplever du også udfordringer med med, at dit barn ikke er god til sunde madpakker, så læs blogindlægget

Inspiration til sunde madpakker til børn