De fleste kender følelsen af at føle sig stresset. Det kan være arbejdspresset stiger i en periode. Det kan være venner eller familie, der kræver noget ekstra fra dig.
Tro det eller ej, men kortvarigt stress kan faktisk være sundt for dig. Ved kortvarigt stress er det især hormonerne adrenalin og norepinephrine, der bliver produceret til at klare situationen.
Ved længerevarende stress frisættes der mere cortisol i hjernen. Når det sker, så bør du være på vagt. For meget cortisol medfører ofte forskydning i din vægt, fordøjelsesbesvær, kræft, diabetes eller hormonelle ubalancer. Kort sagt, så gør cortisol ikke noget positivt for din krop.
Det forhøjede cortison tal medfører mere glutamat, som er en neurotransmitter – altså et stof, der påvirker din hjerne. Kort sagt så har glutamat samme indvirkning på din hjerne som rust har på jern i fugtigt vejr. Det ruster og bliver mindre holdbart.
(https://bebrainfit.com/effects-chronic-stress-brain/)
Dette kan medføre, at du bliver dårligere til at huske.
Kort sagt – du har ikke lyst til at blive stresset i længere tid. Det smadrer din hjerne og din helbred.
Der findes ekstremt mange løsninger og forslag til stressreduktion. Du får en kondensering af de løsninger, der fremgår fra de største og mest anderkendte sider om stress her.
- Sørg for at sove nok hver nat. Føler du dig stresset, så start med at sætte 7,5 timer af til at sove som minimum.
- Sluk for mobiltelefonen og computeren, når du har fri. Du tror, det er forventet, at du altid er disponibel. Det er så langt fra at være sandt. Hvis du har mange venner, der rykker i dig, så start med at sige, hvordan du har det med dit stress, og sæt en halv time af hver aften til at svare på beskeder og mails. Har du et arbejde, hvor du får mange mails, så lav et tilsvarende system. Brug et tidsrum hver dag til at svare på mails. Når du kommer hjem, så kan det ikke forventes, at du svarer på mails.
- Undgå stimulanser som øl, kaffe, chokolade og slik. Hver gang du indtager stimulanser, når hjernen i forvejen er under angreb, så oplever du måske et midlertidigt boost, men du kan være forsikret om, at det giver bagslag.
- Dyrk motion – gerne i frisk luft. Her deler vandende sig i litteraturen. Der er nogle kilder, der understreger, at du ikke må dyrke for hård motion, og bør nøjes med yoga og meditation, mens andre kilder lægger vægt på den mængde serotonin og endorfin, der frigives ved motion af middel eller hård karakter, kan gøre noget positivt for din hjerne. Det gennemgående ved dette råd er dog, at du kommer væk fra den vante kontekst til en ny kontekst, hvor du dermed kommer til at slappe mere af.
- Hold fri fra ting du skal følge med i. Jo mere stresset du er, jo mere har du brug for at koble hjernen fra. Har du aldrig hæklet før, så tag et hæklekursus for begyndere. Det essentielle er, at du får en aktivitet, som din krop kan deltage i, som kun kræver begrænset form for involvering fra din hjerne.
- Planlæg fritimer/alenetid. Jo mere stresset du er, jo mere har du brug for alenetid, så du kan få ny energi. Når du er stresset, tager det længere tid at lade op, end du er vant til. Du har sandsynligvis tidligere kunnet få finde ny energi i nattesøvnen. Det kommer ikke til at ske, når du er stresset. Derfor bliver du nødt til sætte tid af til dig selv. Egotid – hvor det kun er dig, der bestemmer indholdet.
- Sørg for at holde pauser. WHAT!!! Hvordan f### kan man holde pauser, når man er underdrejet på jobbet? #idiotiskforslag. Og så alligevel…
Din chef vil sætte pris på det, hvis du tager længere pauser. Mennesker bliver mere effektive i stressede situationer, hvis de tager længere pauser, ifølge denne undersøgelse. - Sig nej. Sig nej til alle der kræver noget af dig, hvor det føles forkert. Du kender helt sikkert følelsen. Din yndlingskollega spørger om du ikke liiiiige kan gøre noget for ham/hende. Som den gode kollega du er, siger du selvfølgelig ja, selvom du får kvalme og svedeture blot ved tanken. Du bliver nødt til at passe på dig selv. Der er kun dig til det. Dine omgivelser vil med stor sandsynlighed forstå, at du siger fra.