Videnskab.dk skriver i artiklen “Er light-sodavandfarligt?” om fænomenet light sodavand, og eventuelle gener/følger, det kan give, når du drikker light produkter. Det er især problematikken omkring aspartam, der giver anledning til undren.
Aspartam er et kunstigt sødestof, som bruges som erstatning for sukker. Stoffet er godkendt af fødevarestyrelsen, hvilket er problematisk, da flere forskere påviser, at aspartam kan forårsage for tidlige fødsler og kræft. (læs evt artiklen her).
En af de forskere, der har undersøgt effekten af kunstige sødestoffer som for eksempel aspartam, er Thorhallur Halldorsson, lektor fra Islands Universitet. Hans forskning blev publiceret i 2010 i American Journal of Clinical Nutrition, som er et videnskabelige tidsskrift. I publiceringen skriver Thorballur Halldorsson, at de har undersøgt kostvanerne for 59.334 gravide kvinder i årene 1996-2002. En del af undersøgelsens formål var at kortlægge brugen af aspartam hos de gravide kvinder. I undersøgelsen påviser Thorhallur Halldorsson en sammenhæng mellem indtag af aspartam og for tidlige fødsler.
Du kan læse hele undersøgelsen her
Når du har drukket/spist produkter med aspartam, kommer det ned i mavesækken og herefter ud i tarmen – ligesom alle andre produkter. Ude i tarmen bliver de fleste stoffer nedbrudt, så kroppen kan optage dem. Ved Aspartam sker der også en nedbrydning, men stoffet bliver omdannet til methanol som i større mængder kan være dødbringende. Doserne man indtager er dog så små, at konsekvenserne ikke bliver fatale.
Følgevirkninger med sult
Der har været lavet en lang række undersøgelser, hvor målet var at påpege forholdet mellem indtag af aspartam og overvægt. Blandt andet har der været en omfattende undersøgelse i USA, hvor National Center for Health Statistics påviser sammenhængen. Ifølge undersøgelsen er der en klar sammenhæng mellem indtagelsen og kunstige sødemidler (herunder aspartam) og øget appetit, som forårsagede overvægt.
Alternativer til light sodavand
Hvad skal man så drikke i stedet? Der er 42 cal. i 100 ml Pepsi eller 210 cal i en halvliters sodavand. Skal du forbrænde dette, vil du afhængig af kropsvægt og tempo skulle løbe cirka 3 kilometer for at forbrænde dette. Drikker du for eksempel en liter Pepsi hver dag, skal du løbe 40 kilometer om ugen. Hvad er alternativet? Det bedste for din krop er uden tvivl at holde dig langt væk fra alle sodavandsprodukter. Det er skadeligt for din vægt og emaljen på dine tænder tager også skade. En god vej ud af sodavandsmisbruget er at drikke danskvand med citrussmag. Når du får trang til en sodavand, så drik et glad citrus danskvand i stedet. Det sværeste er uden tvivl at vende sig til at udelade sodavand fra indkøbsvognen og erstatte det med danskvand i stedet. Men det er nødvendigt.