EEG Scanner

Din hjerne kan løbe om hjørner med dig

Når marketingsafdelinger laver research, er det imindre grad som i gamle dage, hvor de bruger spørgskemaer eller interviewer nogle personer fra den målgruppe, de gerne vil ramme. I stedet bliver det mere og mere teknisk. De seneste 10 år er neuromarketing blevet mere og mere populær, når der skal indhentes data.

Hvorfor?

Det er helt enkelt – din hjerne kan løbe om hjørner med dig. Det kan enten ske bevist eller ubevist ifølge Jesper Clement, som er Danmarks førende ekspert inden for neuromarketing. Til dagligt forsker han i neuromarketing på Copenhagen Business School.

– Hjernen er så komplekst, at det er svært at forholde sig til. Nogle gange beordrer hjernen dig til at gøre ting som ligger så langt nede i det underbevidste, at det bliver uforståeligt for dig, hvis du skal analysere det valg, hjernen har truffet for dig. Eksempelvis kan du gå ind i en butik for at købe ind til aftensmad. Du er sulten, og du har ikke lige fået lavet en indkøbsseddel. Her ved vi, at der er der en stor sandsynlighed for, at del af de ting, der kommer ned i din indkøbskurv, sandsynligvis indeholder en del kulhydrater (med mindre du er på en no-carb kur, red). Dette skyldes sansynligvis, at din hjerne er programmeret gennem mange tusind år til at spise noget, der gør dig i stand til at jage til det næste måltid, fortæller Jesper Clement.

Du kan se Jesper Clement forklare om neuromarketing i denne video:

Og der er andre eksempler på, at din hjerne kan spille dig et puds. En anden ekspert inden for dette område er Martin Lindstrøm, som har skrevet flere bøger om neuromarketing, og vejledt en række af de største virksomheder i verden om neuromarketing. I sin bog “Buyology” beskriver Martin Lindstrøm et forsøg, han udførte i forbindelse med rygestop.

Man tog en række kæderygere, som man interviewede. Da de blev spurgt om, hvorvidt advarselsbilleder på cigaretpakker (med sorte gummer, deforme børn og tilstoppede lunger etc) mindskede deres lyst til at ryge, svarede samtlige rygere ja. De var skræmte. MEN den hjernescanner, som de havde på, afslørede, at lystcenteret i hjernen lyste op. Dermed har advarslerne på cigaretpakkerne den modsatte betydning. Rygerne får simpelthen mere lyst til at ryge.

cigaret warnings

I begge tilfælde er det hjernen, der går ind og laver en ubevidst analyse, så det optimale svar eller handling kan foretages.

Ubevidst forsøger hjernen at få dig til at købe produkter, så du kan overleve bedst muligt – selvom det er udfra en kost, som ville have været optimal for 10.000 år siden.

I tilfældet med cigaretpakkerne vil det være socialt uholdbart, hvis du svarer, at du er klar over, at rygning kan medvirke til, at dit barn bliver deformt, for hvilken dårlig person vil du så ikke være? I stedet går hjernen ind – stadig ubevidst – og laver analysen, så du kan svare i tråd med omverdenens forventninger og stadig forblive som en del af fælleskabet.

EEG Scanner

(En af de tekniske virkemidler man bruger, er en EEG scanner som denne her)