Måden at tackle en kronisk sygdom på er forskellig fra person til person. Generelt er mænd gode til ikke at bekymre sig mere end højst nødvendigt Af Rikke Andersen Selv meget syge kan have uvilje mod at tage deres medicin. Det kan være nålefobi, eller det kan være oplevelsen at medicinen ikke er nødvendig. Sygeplejesker som Janne Hedegaard, der arbejder med sclerosepatienter på Roskilde Sygehus, oplever, at nogle af hendes patienter helst ikke vil stikke sig. ”For nogle er det bare det med at skulle stikke sig, for andre er det selve det at skulle tage medicin, der er dem imod,” siger hun og tilføjer, at for visse patienter gælder det, at de har haft symptomer, som nu er gået midlertidigt væk. ”De kan føle at nu, hvor de ingen symptomer har, så er der ingen grund til at tage medicin,” siger hun. Hatten af for mændene At tage medicin jævnligt betyder også, at man hele tiden konfronteres med, at man har en kronisk sygdom. ”Og især for sclerosepatienter kan det være en svær ting. | Rebismarts fordele er: Enkel tretrins injektionsprocedure Interaktive skærminstruktioner Registrering af seneste injektioner | | | | | | Noget af mit arbejde består i at lære dem, at sygdommen er en del af deres liv, og at behandlingen dermed også er en del af livet,” siger Janne Hedegaard, der også oplever, at familien er en vigtig del af disse erkendelser. ”Det er ikke bare en person, der bliver syg. Det er en hel familie, der bliver ramt,” siger hun. Ifølge Janne Hedegaard reagerer sygdomsramte meget forskelligt på deres situation. ”Mænd har generelt en meget konkret tilgang til sygdommen. De tackler ofte tingene ved at sige ”så længe jeg har det godt, vil jeg ikke bekymre mig om, hvad sygdommen kommer til at betyde for mig i fremtiden”. De vil ikke gøre sygdommen til et stort problem, før den er det. Og det kan på mange måder være en stor hjælp. Jeg tager hatten af for den måde at tackle udfordringerne på,” siger hun. ”Ikke at lade sig slå helt ud af bekymringer gør også, at man kan erkende målet med at være i behandling. Og det betyder, at patienterne også tager deres medicin, siger Janne Hedegaard. Generelt er en stor og ofte overset problemstilling mht. behandling for selv alvorlige sygdomme, at patienter ikke tager deres medicin, eller at de tager den forkert. Det er Janne Hedegaards opfattelse, at problemet herhjemme er mindre end andre steder i verden. hun mener, det hænger sammen med, at f.eks. sclerosepatienter har en kontaktsygeplejerske, som under jævnlige besøg rådgiver om behandlingen. | Ny opfindelse hjælper sclerosepatienter
Den ligner en forvokset mobiltelefon eller en iPod med lækre devices. Funktionen er dog en helt anden. RebiSmart er en elektronisk autoinjektor, der automatisk administrerer en forudindstillet dosis medicin til behandling af multipel sclerose. ”Det er et rigtigt godt hjælpemiddel, f.eks. til de mange, der har det dårligt med nåle, da man aldrig ser nålen, når man injicerer sig med RebiSmart. Og så er det et stort plus, at man kan indstille apparatet individuelt. Ved injektionen tages der højde for, om personen er tyk eller tynd og hvor hurtigt personen har det bedst med, at medicinen sprøjtes ind i kroppen,” siger MS-sygeplejerske Janne Hedegaard, Roskilde Sygehus. En af RebiSmarts fordele er, at patient og læge nu nøje kan holde øje med, hvornår patienten har taget sin medicin. ”Apparatet er et stort plus, og det giver mange en helt ny måde at se på det at tage sin medicin på. Og så husker apparatet for dig, hvornår du sidst har taget din medicin,” siger hun. |
|