Tynde fladskærme - tykke børn |
10 timers søvn, familiemiddage fem dage om ugen og max to timer foran TV-skærmen dagligt. Det er recepten på et slankere barn.Af Hanne Simonsen Det kan godt være at den tynde fladskærm fylder mindre i stuen, men til gengæld risikerer du at det lækre TV får dit barn til at fylde mere. Nyere undersøgelser tyder ikke overraskende på at inaktivitet foran TV-skærmen er en af de afgørende faktorer for at børn bliver overvægtige. Men nu viser en ny amerikansk undersøgelse at kombinationen af at se meget TV, få for lidt søvn og i øvrigt spise uregelmæssigt øger risikoen for overvægt betragteligt. Eller rettere viser undersøgelsen, der er baseret på data om 8.500 børn født i 2001, at børn, der kun ser meget lidt TV dagligt, spiser rutinemæssigt sammen med familien og får regelmæssig søvn vejer 40 procent mindre end børn, der lever mere uregelmæssigt og ser TV, så meget de lyster. Undersøgelsen præsenteres i marts-nummeret af Pediatrics, hvor forskerne Sarah Anderson, fra Ohio State University og Robert Whitaker, professor i børnesygdomme ved Temple University, fremlægger deres resultater. De konstaterer blandt andet at 18 procent af de 8.500 børn var overvægtige, men delte man børnene op i en gruppe med et stabilt liv - hvor man spiste regelmæssigt sammen i familien, børnene fik mindst 10 timers søvn dagligt og maksimalt så to timers TV dagligt – og et mindre stabilt liv uden disse daglige rutiner, var tallene meget differentierede. I den stabile gruppe var der kun cirka 14 procent overvægtige, mens der i den ustabile gruppe var 25 procent overvægtige. Undersøgelsen viste også at indførte man bare en af ovenstående regler – altså enten at familien spiste sammen mindst fem dage om ugen, eller at barnet fik mindst 10 timers søvn eller maksimalt måtte se to timers TV – så reduceredes risikoen for at barnet blev overvægtigt. - Jeg kan forestille mig at mange forældre vil vide, hvilken af de tre regler, der er vigtigst. Er det begrænset TV-kiggeri? Er det regelmæssig søvn eller er det familiemiddage. Men vi kan ikke se at nogen af disse forholdsregler er vigtigere end de andre. Hver af levereglerne synes at sænke risikoen for overvægt lige meget og efterlever man alle tre, reducerer det risikoen yderligere, siger professor Robert Whitaker. Undersøgelsen understreger at det ikke nødvendigvis hjælper alene at ændre kostvaner og øge den fysiske aktivitet. Overvægt kan også være betinget af familiens levevis og andre sociale omstændigheder. -Vores undersøgelse viser at disse rutiner kan have betydning. Og rutinerne kan give familier andre værktøjer til at bekæmpe overvægt end kun at tænke i mad og motion. Det bør give dem stof til overvejelser om andre årsager til overvægt, som for eksempel arv og miljø, siger Sarah Andersson, der erkender at det kan være sværere for nogle familier end andre at føre et stabilt familieliv. Hun mener at samfundet bør støtte børnefamiliers muligheder for at leve mere regelmæssigt, hvis udviklingen i antallet af overvægtige skal bremses. I en undersøgelse af sammenhængen mellem børns søvn og vægt fra New Zealand i 2005, konstaterede forskere ligeledes at børn, der sov mindre end ni timer, havde tre gange så stor risiko for at lide af skadelig overvægt. New zealænderne kom derfor med seks gode råd til forældre:
|
Har du 