Puslespil kombineret med placebo-effekt lindrer smerterne mere effektivt end hver af effekterne alene, viser ny undersøgelse, der kan hjælpe smertebehandlere i fremtiden.Puslespil kombineret med placebo-effekt lindrer smerterne mere effektivt end hver af effekterne alene, viser ny undersøgelse, der kan hjælpe smertebehandlere i fremtiden.
Læg et puslespil, det kan hjælpe dig til at glemme smerterne. En effekt mange kender, men nu også understreget af et forsøg med en yderligere interessant konklusion.
Ud over distraktioner som puslespil kan også placebo mindske smerten ved at skabe en forventning af lettelse.
Men bruger placebo og distraktion de samme hjerneprocesser?
Neuroimaging, hvor man populært sagt filmer hjernen undervejs, antyder, at de gør.
Ved at tilbyde smertepatienter uvirksom medicin, har forskere kunnet konstatere aktivitet i den præfrontale cortex - den forreste del af pandelapperne. Det er den del af hjernen, der styrer avancerede kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed - netop de funktioner du bruger til at lægge det distraherende puslespil.
Men nu udfordrer en ny undersøgelse teorien om, at placebo-effekten også er en avanceret kognitiv funktion. Forskerne bag undersøgelsen - Jason T. Buhle, Bradford L. Stevens, og Jonathan J. Friedman fra Columbia University og Tor D. Wager fra University of Colorado Boulder - har ikke bare formået at reducere smerter på de to måder - enten ved placebo eller distraktion, men ved at kombinere de to effekter, har de påvist en dobbelt effekt.
"Det niveau af smertereduktion, folk oplevede i vores forsøg, blev doblet op. Men der var ingen interferens mellem dem," siger Jason T. Buhle.
"Det antyder at de er afhængige af forskellige mekanismer."
Resultaterne, der netop er offentliggjort i Psychological Science, et tidsskrift for Association for Psychological Science, vil kunne hjælpe behandlere til at maksimere smertelindring uden medicin.
Uvirksomme cremer
I undersøgelsen delte man 33 deltagere op i to grupper, der skulle igennem tre forsøg.
I første omgang blev de påført varme på huden med en lille metalplade, samtidig med at man målte alle deltagernes opfattelse af smerte.
I anden omgang, fik den ene gruppe deltagere påført almindelig hudcreme, som de fik at vide, var en stærkt smertestillende creme. Den anden gruppe tog, hvad de fik at vide var en fast håndcreme. I første omgang stirrede alle deltagerne bare på et kryds på skærmen og bedømte smerten af en lang række varmekilder, de fik påført og som de fik at vide varierede, men i realiteten var ens.
Derefter blev de sat til at løse en svær hukommelsesopgave, mens de havde den falske creme på - altså en kombination af placebo og distraktion - mens de blev påført smerte fra forskellige varmekilder.
Til sidst gentog man hukommelsesforsøget efter at grupperne havde byttet de falske cremer.
Resultatet var at når forskerne fokuserede på hjerneskanningerne under hukommelsesopgaven, følte deltagerne færre smerter end i de forsøg, hvor de ikke lavede andet end at stirre på korset. Placebo og distraktion komplementerede altså hinanden, men de interagerede eller forstyrrede ikke hinanden. Dataene tyder derfor på, at placebo-effekten ikke udnytter avancerede kognitive funktioner.
Resultaterne er lovende for smertelindring. Behandlere bruger både placebo og distraktion, men de har ikke været sikre på, om den ene påvirkede den andens effekt.
"Denne undersøgelse viser, du kan bruge dem sammen, og maksimere effekten mod dine smerter uden medicin," siger Burle.
|