Tilmelding til nyhedsbrev



Tak for din tilmelding.

ADVARSEL

Pas på, hvis du ved en fejltagelse kommer ind på sundhedsnyheder.com. Vi har INTET med den side at gøre og kan på ingen måde stå inde for dens indhold.

Redaktionen

Smerternes Danmarkskort

Over halvdelen af alle kvinder i Ishøj lider så meget af smerter at de betegner dem som meget generende. Det er en halv gang flere end i den kommune, hvor færrest melder om stærke smertegener.

Det viser Smerternes Danmarkskort, der er baseret på en undersøgelse af omkring 100.000 danskeres sundhedstilstand.

Undersøgelsen afslører enorme forskelle mellem kommunerne.

Mens hver anden kvinde i Ishøj på Københavns Vestegn siger at de er meget generet af smerter, er det kun 37 procent i den nordsjællandske kommune Rudersdal. Og i Odder er det kun ca. 34 procent.

Der er dog endnu større forskel hos mændene, hvor Rudersdal kommune ligger i bunden med kun 22,9 procent, mens mændene i Kalundborg kommune er mest plaget af gener med hele 38 procent.

Kortet viser generelt at folk føler sig mere generet af smerter på Sjælland og Storkøbenhavn - med undtagelse af Nordsjælland - end i Midt- og NordJylland.

Kommunernes Danmarkskort

Kortet er baseret på besvarelser af følgende spørgsmål:

Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af de her nævnte former for smerter og ubehag? Var du meget eller lidt generet af det?

  • Smerter eller ubehag i skulder eller nakke
  • Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led
  • Smerter eller ubehag i ryg eller lænd
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Søvnbesvær, søvnproblemer
  • Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig
  • Ængstelse, nervøsitet, uro og angst

Kilde: Sundhedsprofil 2010