"Graden af omsorg er meget høj. Når mennesker kommer i en så håbløs situation at være opgivet af det traditionelle kræftbehandlingssystem, er det ekstraordinært vigtigt, de føler sig godt behandlet her. Og vi følger dem hele vejen, også efter de har forladt afdelingen," siger Ulrik Lassen, overlæge på Enheden for eksperimentel kræftbehandling på Rigshospitalet.

Af Mette Fensbo

Det handler mere om lindring og forlængelse af liv end egentlig helbredelse. Men mange hundrede livstruede danske kræftpatienter, der er opgivet af det traditionelle kræftbehandlingssystem, skimter lidt lys for enden af tunnelen.

Bl.a. på Fase 1 Enheden på Rigshospitalet.

Patienter fra hele landet kan blive henvist til en vurdering af, om der findes flere muligheder for behandling, når den standardbehandling, de har modtaget, ikke længere virker, og alle andre muligheder er udtømte.

Men patienterne skal være egnede. Hvilket vil sige, at de ikke må være for fysisk svækkede og afkræftede. Rigshospitalets Fase 1 Enhed er en af seks eksperimentelle enheder i Danmark.

Enheden udfører to typer forsøgsbehandlinger: Fase 1-forsøg, hvor det primære formål er at vurdere, om uprøvet kræftmedicin kan tåles af mennesker. Og at finde den optimale dosis. Forsøgene inkluderer patienter med forskellige diagnoser. I fase 2-forsøgene vil man først og fremmest undersøge, om en behandling har tilstrækkelig effekt på en bestemt sygdom/diagnose ved den fastsatte dosis.

Overlæge Ulrik Lassen, Fase 1 Enheden, Rigshospitalet:

"Det er svært at sige, om eksperimentel kræftbehandling højner behandlingskvaliteten for de meget alvorligt syge og "opgivne" kræftpatienter. Det, vi i særlig grad kan, er at skabe mere viden om nye lægemidler - og den vil i sidste ende blive til gavn for alle. Målet er jo at forbedre den fremtidige kræftbehandling.

Det stiller store krav til kvalitet i de kliniske forsøg. De skal foregå under godkendte forhold og munde ud i videnskabelige arbejder, som gør os klogere. Vi skal indsamle data, og personalet skal være specialuddannet med erfaring og udstyret i top. Kvaliteten ligger bl.a. i, at vi kræver tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere."

Nye lægemidler - færre bivirkninger

Ulrik Lassen peger dog på en sekundær gevinst for de patienter, der deltager i enhedens forsøg:

"De modtager en meget høj grad af omsorg. Vi har altid ressourcer og tid til at tale med vores patienter samt konstant give dem relevante oplysninger, f.eks. omkring bivirkninger. Patienterne oplever nok en tættere oppasning, end kræftpatienter normalt får. Når mennesker kommer i en så håbløs situation, er det ekstraordinært vigtigt, at de føler sig godt behandlet. Vi er jo den sidste bastion i et ofte langt behandlingsforløb. Og det ansvar er vi uhyre bevidste om. Vi følger patienterne hele vejen - også efter de har forladt afdelingen."

Giver eksperimentel kræftbehandling patienterne et reelt eller falsk håb?

"Når mennesker er opgivet, skal der ikke særlig meget til, for at de tager imod forsøgsbehandling - koste hvad det vil. Hvis vi ikke tilbyder forsøg under godkendte og betryggende forhold, så dukker der bare noget andet op. Med iskold markedsføring, og hvor dødssyge patienter bliver lokket af fup.” Rigshospitalet er den eneste af de seks enheder, der udfører fase 1-forsøg som kerneopgave, hvilket vil sige at det er landets eneste dedikerede fase 1-enhed. Alle enhederne gennemfører fase 2-forsøg, men fase 1-forsøg kan også godt foregå på de andre enheder.

"Fra man opfinder et nyt molekyle, til et lægemiddel bliver godkendt af myndighederne, går der ca. otte år. Så vi kan endnu ikke dokumentere effekten af den eksperimentelle kræftbehandling. Men vores egen fornemmelse - efter nogle lodtrækningsforsøg - taler for, at i nogle tilfælde opnår patienten en forlængelse af livet.

Jeg tror ikke, eksperimentel kræftbehandling vil helbrede flere, men med de nye lovende stoffer kan vi være med til at lindre patienterne. Og kombineret med de indførte kræftplaner har området fået et kæmpeløft. Mange nye målrettede behandlinger med de lægemidler, der er på vej – de vil måske ikke helbrede flere, men folk vil kunne leve længere med en alvorlig kræftsygdom, og bivirkningerne vil være langt færre end i dag."

Enheden for eksperimentel kræftbehandling på Rigshospitalet har ca. 250 patienter om året og gennemfører på nuværende tidspunkt 15-16 forsøg.