Magten svigtede forsikringsdronningen, Stine Bosse, da hun i 2006 blev ramt af modermærkekræft. Nu er hun erklæret rask og har omlagt sit liv radikalt. "Jeg fandt ud af, at jeg i de første 46 år af mit liv har spist forkert, motioneret for lidt og været på for mange slankekure," siger hun i dette interview fra før hun stoppede som koncernchef i TrygVesta.

 

STORT BILLEDE

"Sygdommen tvang mig til at prioritere. Dét vil jeg – dèt vil jeg ikke. Jeg ville være bedre til at leve mit liv. Kende mine egne grænser. Det var mit ansvar at spise sundt, at træne rigtigt. For mig handlede det om at tage mig selv alvorligt."

Foto: Jeanne Kornum

Mere om...

Stine Bosse
• Født: 1960.
• Uddannelse: Cand.jur., leder­uddannelser fra blandt andet Insead og Wharton.
• 1988-90: Skadechef i Tryg.
• 1990-91: Chef for underwriting i Tryg.
• 1991-93: Afdelingschef for produkt- og konceptudvikling samt skade og underwriting i Tryg.
• 1993-95: Personalechef i Tryg.
• 1995-99: HR-direktør i Tryg.
• 1999-2001: Koncerndirektør i Tryg
• 2001-2011: Koncernchef i Tryg.
• 2012- : Bestyrelsesfmd. f. Det Kgl. Teater.

Af Mette Fensbo

Klokken er 7.15. Chaufføren er præcis også denne mandag morgen på gården i Nordsjælland.

Inden da har koncernchefen nusset om hestene, givet hundene og kattene mad og selv spist frugt, rugbrød og grøntsager. Dertil vand, som hun har skyllet arsenalet af vitaminpiller ned med. Kalk, grønne algepiller, fiskeolie, ingefær.

Allerede i direktionsbilen på vej mod Trygs hovedkvarter i Ballerup begynder dagens arbejde.

Forude hober sig en uge op med 70 timer i virksomhedens tjeneste. Men der skal også afses tid til fitnesscentret, til løbeturene, til kæresten, de to voksne døtre og alt det andet...

Sådan så Stine Bosses liv ikke ud for to et halvt år siden. Dengang ændrede det sig radikalt. Den 48-årige forsikringsboss fik stillet en alvorlig diagnose. Hun havde modermærkekræft. Chokket og angsten fik hende til at tænke dybt over måden, hun levede sit liv på.

"Jeg er jo ikke psykolog, så jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg og sikkert mange andre skal nå så langt ud, før man reagerer. Men jeg blev konfronteret med, at jeg ikke er udødelig, og blev nødt til at tænke tingene igennem. Og prioritere. Dét vil jeg – dèt vil jeg ikke. Jeg ville være bedre til at leve mit liv. Kende mine egne grænser. Det var mit ansvar at spise sundt, at træne rigtigt. For mig handlede det om at tage mig selv alvorligt. Det ultimative, der kunne ske, hvis jeg levede forkert, var, at jeg skulle dø. Så bevidstheden om, at jeg selv kunne hjælpe med i rette retning, var beroligende for den angst, der selvf ølgelig griber èn. Det handlede om ren overlevelse.

Stine Bosse er erklæret rask. Klokken er blevet 8.30. Klokkeslættet for mødet med en af de højest rangerede og mest magtfulde kvindelige erhvervsledere. Og Stine Bosse HAR magt. Respekten for personen og magten er stor - også internt i forsikringsselskabet. Så stor, at hun mandsopdækkes tæt i Ballerup- hovedkvarteret. Lige fra det øjeblik, hvor der gennem en sekretær gives grønt lys for dette interview, frem til det forløsende tidspunkt denne tidlige morgen. Vi har ikke set eller hørt hinanden før.

Alle fantasifulde forestillinger tårner sig op. Er hun omgivet af garderhøje bodyguards?

Det kolde gys

Så træder en smilende kvinde ind i ”spisestuen”. Solo. Veloplagt, afslappet, intens. Iført naturligt løstsiddende hår og kropsnært tøj.

"Hej, det er Stine…"

Vi ta’r plads ved spisebordet, der byder på te, kaffe og sunde ostemadder. Interviewet skal ikke snøres sammen i et tillukket kontor. Magten (over tingene) er endog gennemført til de fysiske rammer. Samtalestedet og dets scenografi på kæmpebygningens 1. etage er indrettet som en klassisk spisestue med udsøgt dansk design.

"Hvad er det, der tiltrækker dig ved magt?"

"Jeg kan lide at være med i beslutningsprocesser. Hvis ikke jeg kunne det, ville jeg være utilpas, bange og ukampdygtig. Man skal kunne lide smagen af magt. En af gevinsterne ved magt er det spændende ved at se og fi nde andres kompetencer," siger Stine Bosse over teen.

"Få det bedste frem i medarbejdere, se dem blomstre. Det giver mig energi tilbage, når jeg ser, hvordan folk i virksomheden netop har kunnet klare meget store organisationsændringer. Det viser, at vi lykkes på menneskesiden. Bagsiden vil altid være, at nogle bliver kede af det, og den kendsgerning påvirker mig. Jeg bliver selv berørt og ked af det. Men det er jeg nødt til at leve med. Det er en del af at være engageret og holde af virksomheden.

"Den alvorlige sygdom ændrede dit liv, siger du. Hvor markant var det?"

Så markant, at jeg fandt ud af, at i de f ørste 46 år af mit liv har jeg spist forkert, motioneret for lidt og været på for mange slankekure. Min vægt har været som en yoyo. Jeg har lagt min kost fuldstændig om og har tabt mig 25 kg. Nu lytter jeg til min krop. Jeg spiser intet kød, men til gengæld fi sk, skaldyr, grønt og frugt. Jeg har fravalgt hvidt brød og også sløjfet kaffe, chips, kager og slik. Og jeg falder aldrig i. Jeg håndterer mine spisevaner på samme måde som da jeg holdt op med at ryge. Det er helt definitivt. Når jeg tager en beslutning, så holder den. Det kan undre mig, at jeg ikke langt tidligere havde blik for, at jeg også kunne bruge den standhaftighed, når det gælder mad," siger hun.

Motion har fået en særdeles betydelig plads i dagligdagen. En gang om ugen træner Stine Bosse i fitnesscentret med en personlig coach.

"Jeg ved, det er privilegeret at kunne tillade sig, og det har været uhyre vigtigt at ha’ en, der virkelig støtter mig. Coachen tror på mig og på, at jeg kan ting, jeg aldrig selv ville ha’ troet. Derudover træner jeg alene en gang om ugen. Jeg løber ca. et par gange ugentligt, og så vinterbader jeg i Gilleleje. Det er helt fantastisk. Jeg får det bare bedre, hver gang jeg har været i vandet. Det kolde gys aktiverer ens egne endofiner. At bruge manglende tid som undskyldning for ikke at motionere holder ikke. Det handler om at prioritere, og for mig er det også i erkendelse af, at det at røre sig giver mig et langt større overskud."

"Jeg kan mærke en forskel," siger Stine Bosse om effekten af morgenmadssammensætningen. Frugten kommer igen på bordet op ad formiddagen, mens frokosten ofte er en skål salat. Om eftermiddagen kan hun finde på at snuppe en sund ostemad. Aftensmaden indtages altid inden kl. 19. Får hun f ørst mulighed for at spise senere, dropper hun det måltid og erstatter det med et par stykker knækbrød.

"Jeg drikker meget lidt alkohol, men nyder et par glas vin eller en øl og en snaps i weekenden. Tidligere spiste jeg næsten ingen morgenmad og tit aftensmad omkring kl. 20. Da havde jeg ikke spist meget i løbet af dagen og var hundesulten. Jeg satte alt for meget til livs sent på aftenen, også slik og chokolade.

"Din nye livsstil kan lyde fanatisk?"

"Jamen, jeg er ikke fanatisk. Og når jeg er ude, fortæller jeg ikke folk, at jeg ikke spiser kød. I starten tog jeg for høfl igheds skyld en bid af bøffen. Det gør jeg ikke længere, men spiser i stedet grøntsagerne. Jeg bryder mig ikke om at gøre stads af min måde at leve på. Jeg kan sagtens være sammen med andre og samtidig vælge min diæt.

"Holder du øje med din vægt?"

"Jeg vejer mig under opsyn af min træner, f.eks. ved årets start og derefter en gang i kvartalet. Gør jeg det for ofte, ryger jeg ned i en spiral, kun fikseret på vægt. Jeg har prøvet at veje for lidt. Jeg følte, at jeg næsten svajede, når folk gik forbi mig. Sådan må det ikke være. Det er mig, der skal styre maden," siger hun.

Folk tæt på mig siger, at den nye levevis har ændret på mig rent personligt. Når jeg tidligere kiggede på mig selv i spejlet, syntes jeg ikke, billedet var godt. Og det er jo ikke gunstigt for selvværdet.

Mentalt har omlægningen af hendes liv betydet en gladere Stine Bosse med langt større overskud til andre.

"Det er da en glæde at kunne gå ind i en forretning og købe en str. 38. Folk tæt på mig siger, at den nye levevis har ændret på mig rent personligt. Når jeg tidligere kiggede på mig selv i spejlet, syntes jeg ikke, billedet var godt. Og det er jo ikke gunstigt for selvværdet. Når jeg ser på mig selv i dag, kan jeg sige: det er o.k. Den f ølelse giver lyst til at gå ud i livet blandt andre mennesker. Når man får en større tilfredshed med sig selv rent fysisk, smitter det af på helheden," siger hun.

Vores søvn er – ifølge Stine Bosse – en underkendt faktor for et sundt liv. -Det handler om at gå i seng, når man er træt, i stedet for at falde i søvn foran fjernsynet. Det gjorde jeg ofte. Nu kan jeg godt fi nde på at gå i seng kl. 21 og er så udhvilet kl. 5 om morgenen. Jeg har lært mig at få søvn, fra jeg føler mig træt, og til jeg vågner, i ét langt stræk.

"Med en arbejdsuge på op mod 70 timer, hvordan kan du så undgå, at følelsen af stress sniger sig ind på dig?"

"Dels håndterer jeg den fysiske del af stress ved at spise, sove og motionere ordentligt. Dels reflekterer jeg i hvert fald en gang om ugen over, hvordan jeg prioriterer i min dagligdag. Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Er det sådan her, dit liv skal være? Jeg er altid stoppet op undervejs, men nu gør jeg det oftere og dybere. Det skyldes min sygdom. Det gælder også omkring de små beslutninger i hverdagen. Jeg deler mit liv op i tre kategorier: Arbejdstid, arbejdsfritid og fritid. Den del, jeg kalder arbejdsfritid, er det arbejdsliv, jeg bare kan lade være med. Foredrag, bestyrelsesarbejde, invitationer til konferencer. Det er noget, jeg selv vælger, og netop derfor påvirker det mig positivt. Der kan være perioder, hvor arbejdet kræver mig rigtig meget. Jeg kan arbejde intenst i to-tre måneder, men så skal jeg også tilbage til normalen.

Flade batterier

"En stressdiagnose er alvorlig. Jeg har på et tidspunkt kigget på dén verden – men dér vil jeg ikke være. Pludselig kunne jeg konstatere, at jeg havde svært ved at falde i søvn, svært ved at vågne, min koncentrationsevne var nedsat. Gudskelov havde jeg mennesker omkring mig, der gjorde mig opmærksom på symptomerne. Jeg burde ellers selv have viden nok til at kende dem. Vi har alle nogle almindelige batterier, som vi bare kører på i dagligdagen. Og så har vi batterier, som vi dybest set ikke ved, vi har. Selv om vi er vildt trætte kan vi få fat i dem. Men de skal kun bruges i specielle situationer. Misbruger man dem, fordi de almindelige batterier ikke er ladet op, så går ethvert menneske fuldstændig fl ad," siger hun.

Stine Bosse, der er fraskilt, er – som hun udtrykker det – ”god til at designe nogle heller for mig selv”. Hvor der helst skal være helt stille.

"Til det bruger jeg ofte mit sted i Sverige. I weekenderne med venner og familie, men også ganske alene. Det kan være befriende. Jeg kalder det at gå i vaselinekrukken. Det burde alle gøre langt mere. En anden form for helle i dagligdagen er en halv time midt på dagen, hvor jeg sover i en behagelig stol på kontoret, hvis jeg skal holde hele aftenen. Det er mental træning. Da lukker jeg alt ned. Det er nødvendigt for at holde til en arbejdsdag, der begynder kl. 7.15 og slutter kl. 21. Til gengæld ta’r jeg hjem fredag omkring kl. 15. Lørdag er hellig, og f ørst søndag ved 16-tiden lukker jeg tasken op og ta’r fat på forberedelserne til den kommende uge."

"Er du aldrig angst for at træffe beslutninger?"

"Ikke decideret angst. Jeg ville da f ørst blive rigtig bekymret, hvis ikke jeg kunne f øle tvivl. Mange store beslutninger står jeg da tvivlende over for. Så det, jeg gør, er altid at prøve at skaffe alle relevante oplysninger, diskutere med kompetente mennesker. Jeg har også et godt netværk uden for virksomheden, og jeg tøver ikke et sekund med at bruge det. Naturligvis kan jeg mærke ansvaret. Da jeg i begyndelsen stod med det ultimative ansvar, tænkte jeg: Hold da op!

Men man vænner sig til det. Får sin egen metode. Jeg leder i fællesskab med andre og er afhængig af mine kollegers dømmekraft. Ledermøderne er mine bedste timer. Jeg har et synspunkt, lytter til modforslag ,og jeg kan sagtens overbevises. Jeg vil ikke kun ha’ det på min måde. Min hjerne fungerer sådan, at jeg ikke kan lade være med at samle indtryk og ideer. Jeg lytter meget. Så når jeg står over for virkelig store udfordringer, har jeg altid et eller to løsningsforslag. Hjernen er en smaddergod processor, hvis man tør lade den stå åben."

"Hvordan påvirker det dig, når du begår fejl?"

"Ofte er det fejl, hvor intentionerne er rigtige, men tingene burde være gjort anderledes. Jeg bider i det sure æble, lægger kortene på bordet og står ved, at jeg er et menneske. Og mennesker begår som bekendt fejl. Men selvfølgelig forsøger jeg at lære af dem. Når noget glipper – det være sig arbejdsmæssigt eller privat – prøver jeg at se situationen udefra. Jeg trækker mig selv lidt væk for at vurdere, hvad det er, der foregår. På den måde kan jeg bedre se løsninger. Jeg giver aldrig op."

"Hvor store krav stiller du til dig selv og hvor høje er dine ambitioner?"

"Jeg stiller rimeligt høje krav til mig selv og er blevet mere bevidst om, at samme krav kan jeg ikke stille til andre. Jeg har et energiniveau, jeg ikke kan forvente hos andre. Når jeg er ambitiøs, hvad jeg er, smitter det af i organisationen, og når jeg oplever den holdning hos medarbejderne, bliver jeg ydmyg. Naturligvis holder jeg øje med vores konkurrenter, men for mig handler det ikke først og fremmest om at konkurrere med andre forsikringsselskaber, men om selv at yde og hele tiden forbedre sig. Både personligt og for hele virksomheden.

Billedlig talt ser jeg mig selv hos Tryg som den, der er i gang med at lave noget rigtig lækker mad. Hvis nogen vil genere det projekt, bliver jeg meget løvindeagtig! Til gengæld inviterer jeg gerne folk ind. Men jeg vil ikke ha’ nogen, der forsøger at spænde ben. Hvis det sker, er jeg god til at opdage det."

"Er billedet af dig som den altid stærke og usårlige korrekt?

"Nej, det er et forkert billede. Jeg er ikke altid stærk. Og jeg har brug for ikke at være stærk i alle relationer. Men det er kun de nærmeste, jeg tør gi’ slip over for. Mine venner og den nærmeste familie kender min sårbarhed. Det er dem, der kender Stine og langt mindre Stine Bosse."

"Hvordan er så Stine?"

"Hun er følsom og kan blive meget rørt. F.eks. når jeg hører musik eller sidder sammen med mine børn og spiser frokost. Jeg bliver rørt, når det går op for mig, hvor taknemlig jeg er. Stine er også en rimelig glad person, som rigtig godt kan li’ at være sammen med andre. Jeg kan li’ at lave noget eksperimenterende, jeg nyder i langt højere grad det skæve og sjove end det lige og forudsigelige. Når vi to taler sammen her, er udfordringen, at du ser Stine Bosse, men kan skimte Stine... "

Selv om den time, der forlods er afsat til interviewet, er overskredet, skeler den travle koncernchef ikke et øjeblik til uret. Fokus på denne opgave er stadig intakt. Og det er stadig Stine mere end Stine Bosse, der taler.

"Som de fleste andre mennesker kender jeg i allerhøjeste grad også til sorg, desperation og angst. Når jeg står midt i det, der f øles totalt meningsløst, tror jeg, at jeg f ørst og fremmest taler om det. Jeg løber ikke væk. Jeg forsøger at ’face’ sorgen og forholde mig til den – uden at dyrke den. Selv i den mest meningsløse sorg, f.eks. dette at miste, forsøger jeg at finde en mening. Det kan være helt vildt svært og fuldstændig abstrakt. Og nogle gange har det taget meget lang tid. Jeg er troende, men går ikke så ofte i kirke for at hente styrke. Jeg tror på en mening med det, der sker i livet, og jeg tror, jeg altid på et eller andet tidspunkt kan fi nde den," siger hun.

For Stine Bosse er det nødvendigt at kende sine egne værdier i tilværelsen for at opnå en sjælelig balance.

"For mig handler det om, at der eksisterer et stærkt tillidsforhold og en dyb respekt mellem mig og dem, jeg er tættest på. Hvis den gensidige tillid og respekt glipper, er det kropumuligt. Jeg er ikke en person med mange venner. Men jeg har en lille klan, som jeg har kendt i rigtig mange år. Jeg har fået få nye venner, men har et hav af bekendte. Jeg er meget omhyggelig med nye venner. Venner er noget specielt. Det er ikke noget med mit job og hvad jeg kan. Men udelukkende hvem jeg er. De ser bag facaden. Vigtige nøgleværdier er kærlighed og omsorg. To størrelser, som fletter sig ind i hinanden. Jeg har et meget lyst livssyn. Jeg elsker at blive begejstret og føle engagement. Jeg tror på gode ting..."