Tilmelding til nyhedsbrev



Tak for din tilmelding.

ADVARSEL

Pas på, hvis du ved en fejltagelse kommer ind på sundhedsnyheder.com. Vi har INTET med den side at gøre og kan på ingen måde stå inde for dens indhold.

Redaktionen

Type 1-diabetes rammer flere børn

På otte år er antallet af børn med type 1-diabetes steget med 25 pct. Mange af dem har glæde af at bruge insulinpumpe, så de skal stikkes færre gange hver dag.

Info om type 1-diabetes

  • Overvægtige, som ikke har type 2-diabetes, er i stand til at producere så meget insulin, - op til fem-ti gange mere end det normale - at blodsukkeret holdes på et normalt niveau på trods af den nedsatte følsomhed i legemets celler. Det er de, som har anlæg for diabetes, ikke i stand til. De oplever en relativ insulinmangel, hvilket resulterer i, at blodsukkeret stiger.
  • Risikoen for diabetes øges, når taljeomfanget overstiger 94 cm for mænd og 80 cm for kvinder.
  • Diabetikere må helst være normalvægtige eller let undervægtige.
  • Hvis du tager på i vægt, kan det skyldes, at du får for stor dosis tabletter eller insulin.

Af Marie Lau, Fokusmagasinet, nr. 1, 2008

Hvert år får omkring 260 danske børn konstateret diabetes. Antallet af nyopdagede tilfælde er steget med 25 pct. på bare otte år. For de familier, der pludselig får en hverdag med et barn, der skal stikkes omkring ti gange om dagen, er diabetes en stor omvæltning. Og man ved meget lidt om, hvorfor flere og flere familier kommer i den situation, siger overlæge på Glostrup Børnediabetesambulatorium, Birthe Olsen:

”Vi må desværre sige til forældrene, at vi ikke kender den eksakte grund til, at deres barn har fået diabetes. Arvelighed spiller en rolle for udvikling af type 1-diabetes, men kun omkring 15 pct. af børnene har et familiemedlem med type 1-diabetes. Man mener derfor, at der skal være nogle ydre faktorer til stede i vores omgivelser for, at barnet udvikler diabetes. Der findes flere teorier om de faktorer, men her og nu hjælper det ikke forældrene. Det er dog vigtigt at pointere at der ikke er noget, de kunne have gjort anderledes.” 

Starten er svær med type 1-diabetes

Antallet af børn, der får type 1-diabetes, er steget støt omkring 3,5 pct. om året, siden man i 1999 begyndte at registrere alle tilfælde i det såkaldte børnediabetesregister. På Glostrup Børnediabetesambulatorium opruster de løbende, så ambulatoriet har den bemanding, der skal til for at modtage flere og flere patienter og familier. Og der er stort behov for et beredskab, der står parat for at støtte familierne, siger Birthe Olsen:

”Starten er meget svær for de fleste forældre. Der skal ikke meget til, så vælter de psykisk. Det allersværeste for forældrene er at forstå, at diabetes er en sygdom, der er livslang, og at du ikke kan gøre noget her og nu for at stoppe den proces, der er i gang. Den kører, uanset hvad du gør. En sygdom som diabetes kræver utrolig meget af forældrene, og derfor har vi også en psykolog ansat, som hjælper familierne gennem de kriser, der kommer.” 

Oppe om natten med diabetes

For de familier, der rammes af diabetes, er hverdagen væsentligt forandret:

”Det er et meget stort arbejde at holde barnets blodsukker på et stabilt niveau. Nogle måler ti eller flere gange hver dag. Småbørnsforældrene er næsten altid oppe om natten, og nogle oplever, at børnene får insulinchok, hvor de bliver bevidstløse og får kramper om natten.

Det er et liv, hvor man er på hele tiden,” siger Birthe Olsen.

Den gode nyhed til børn med type 1-diabetes

Én god nyhed er der dog for de børn, der får diabetes. De seneste år er der blevet udviklet insulinpumper, som giver insulin dagen igennem, uden at barnet behøver at blive stukket. Omkring hvert fjerde barn i Glostrup Børnediabetesambulatorium bruger insulinpumpe, og Birthe Olsen regner med, at der kommer endnu flere:

”Vi håber at komme op på omkring halvdelen af børnene. Der er rigtig mange børn, der er bange for at blive stukket, og for dem betyder en insulinpumpe alverden. Der kommer til at ske meget det næste år. For bare et år siden var der et par hundrede børn i Danmark på insulinpumpe, i dag er der dobbelt så mange.”

I dag skal man bruge lige så mange kræfter på sin diabetes, selv om man har en pumpe, for der skal stadig måles mange blodsukre for at dosere rigtigt. Men det bliver nemmere for barnet, for der er ikke nær så mange stik. Og i fremtiden bliver insulinpumperne endnu bedre, siger Birthe Olsen:

”Næste skridt er, at insulinpumpen bliver koblet til en kontinuerlig blodsukkermåler i et lukket system, så barnet hele tiden får den rigtige mængde insulin, uden at man behøver at stikke sig for at måle blodsukker.”

Tags: