Depression rammer især midtvejs |
Data fra to mio. mennesker fra otte forskellige lande viser, at risikoen for at blive ramt af en depression er allerstørst, når man er 44 år. Det er der flere mulige forklaringer på.![]() Mere om depressionLæs også...Af Louise Reseke, Dagens Puls, nr. 2, 2008 Det er tilsyneladende ikke for ingenting, at fyrrerne har et lidt blakket ry – sådan som det kommer til udtryk i begreber som fyrreårskrise eller den berømte: fyrre, fed og færdig. Tal fra en ny amerikansk undersøgelse viser, at det er i fyrrerne, risikoen for at blive ramt af en depression er størst. Undersøgelsen fra det amerikanske universitet Warwick and Dartmouth College er baseret på data fra to millioner mennesker fra otte forskellige lande og peger på alderen 44 år som tidspunktet, hvor der er mest grund til at passe på sig selv og være på udkig efter symptomer på depression –for det er her, risikokurven tilsyneladende topper. ”Det er sådan set ikke så overaskende, for det svarer meget godt til den viden, vi har på området i forvejen. Depression kan ramme i alle aldre, men vores egne kliniske erfaringer støtter også tallene fra undersøgelsen,” siger Jesper Karle, der er speciallæge i psykiatri og medejer af Psykiatrisk Privatklinik i København, hvor man bl.a. behandler depression og angst. ReflektionHvorfor det lige er fyrrerne, der er højrisikoalder, er der ikke meget viden om og ingen entydige forklaringer på. Der kan være mange forskellige faktorer, der spiller ind. Fyrrerne er en alder, hvor vores livsbane peaker, og hvor der ofte kommer en naturlig trang til refleksion over, hvad man har nået i livet og måske ikke har nået, og hvor man også skal til at forlige sig med, at livet har en ende. For kvinders vedkommende kan det også spille ind, at overgangsalderen nærmer sig. Men hvad gør vi så, når vi er i fyrrerne og altså i højrisikogruppen? Er der nogle advarselstegn, vi alle bør være opmærksomme på for at kunne komme en eventuel depression i forkøbet? Voldsom selvkritik”Der er nogle advarselstegn, der altid er relevante at holde øje med: stress-symptomer, søvnproblemer, øget rygning og forbrug af stimulanser som alkohol eller kaffe skal man tage alvorligt. Det kan også være angstsymptomer, og at man begynder at skære i sine fritidsinteresser for at dæmme op for det pres, man føler. Et fællestræk, vi ser, er, at man kæmper med en voldsom selvkritik og reagerer på pres ved at stille endnu højere krav til sig selv og tænke: så må jeg bare arbejde hårdere. Så starter en ond cirkel med øget stress og angst og risiko for en egentlig depression,” siger Jesper Karle. Det gælder altså om at klappe sig selv på skulderen i stedet for at slå sig selv oven i hovedet – ikke mindst i fyrrerne ... Undersøgelsen viste i øvrigt ingen markant kønsforskel i de enkelte lande – med undtagelse af USA, hvor nedtrykthed rammer kvinder hyppigst omkring de 40 år, mens risikoen for amerikanske mænd var størst omkring de 50 år. |
Har du 
