Indpakning af masser af fødevarer indeholder stoffer, der kan sabotere børnevacciner.Vacciner til børn saboteres af kemiske stoffer i madindpakningen

Kemiske stoffer i pizzabakker, regntøj og bagepapir og mange andre dagligdags varer kan være årsag til en lang række uopdagede effekter på vores helbred. Forskere har netop konstateret at stofferne kan sabotere vigtige børnevacciner.

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, Færøernes Sygehusvæsen, Statens Serum Institut og Harvard University viser, at de såkaldte PFC-stoffer kan modvirke effekten af de forebyggende børnevacciner.

Alle er udsat for stofferne. At skadelig virkninger først opdages nu, skyldes, at stofferne allerede var i brug, før der blev vedtaget lovgivning om testning af kemikalier. De perfluorerede (PFC) stoffer er svært nedbrydelige og ophobes i fødekæderne, og derfor har forskere længe været bekymret for mulige risici.

Den gruppe stoffer, som går under forkortelsen PFC, har utallige anvendelser, og vi er konstant udsat for dem. Men da stofferne allerede var i brug, da lovgivning om testning af kemikalier blev vedtaget, er der ikke stillet de samme skrappe regler til PFC som til nye stoffer.

PFC har vist sig at være svært nedbrydelige, og de er i tidens løb sluppet ud til omgivelserne. Vi er alle udsatte for PFC, og analyse af en blodprøve vil næsten altid afsløre adskillige PFC-forbindelser. PFC er også fundet i omgivelserne, hvor nogle af de højeste koncentrationer er målt i isbjørne – hvilket tyder på belastning af fødekæderne. Derfor er myndigheder og forskere blevet bekymret for muligt oversete risici ved udsættelse for PFC-forurening.

Så sent som i 2011 viste forsøg, at udsættelse af gravide mus for PFC medførte skader på ungernes immunsystem. De var ikke i stand til at danne de nødvendige antistoffer, når et fremmed protein blev sprøjtet ind i kroppen. Det overraskende var, at denne effekt forekom ved PFC-koncentrationer i blodet svarende til indholdet i blodet hos mennesker.

Børnevaccinationer

I undersøgelsen på Færøerne måltes koncentrationen af antistoffer mod stivkrampe og difteri, som alle børn vaccineres imod. Der gives normalt i alt fire vaccinationer, den sidste når barnet er fyldt 5 år. I alt 656 børn indgik i undersøgelsen. Deres udsættelse for PFC blev målt på to tidspunkter – dels på blodprøve taget på moderen ved sidste undersøgelse inden fødslen, dels på en blodprøve fra barnet ved 5-års alderen. Antistofferne blev målt lige inden den sidste vaccination og igen to år senere, når barnet var fyldt 7 år. Der blev opnået blodprøver fra i alt 587 af børnene. Alle børnene var født på Landssygehuset på Færøerne, og de kliniske undersøgelser foregik alle i Torshavn.

Der blev i alt målt fem forskellige PFC-forbindelser, og samtlige blodprøver indeholdt PFC. Børnene havde alle gennemgået de rutinemæssige børnevaccinationer, og alle havde antistoffer mod stivkrampe og difteri.

Fordobling medfører en halvering Indholdet af PFC i blodprøven fra moderen viste en negativ sammenhæng med barnets indhold af antistoffer i 5-års alderen, inden den fjerde vaccination. Barnets udsættelse for PFC i fostertilstanden mindskede således evnen til at danne antistoffer senere hen.

Men den tydeligste effekt fandtes hos de 7-årige børn. Her sås en samlet negativ påvirkning, hvor en fordobling i PFC-udsættelsen førte til en halvering af indholdet af antistof. Dette meget stejle fald er overraskende og tyder på en påvirkning, som er kraftigere end den, der kan forekomme ved udsættelse for dioxin. Ud over nogle sjældne arvelige sygdomme, radioaktiv stråling og bestemte former for kræftmedicin kendes meget få årsager til, at et barn reagerer dårligt på vaccinationer.

For at et barn kan blive beskyttet mod en sygdom på længere sigt skal indholdet af antistof i en blodprøve have en vis størrelse. PFC-udsættelsen øgede børnenes risiko for ikke at have den nødvendige mængde antistof. Dermed har vaccinationerne ikke haft den ønskede virkning.

Vaccinationer skal give immunitet

Formålet med børnevaccinationer er at opnå en vedvarende, helst livslang immunitet, svarende til den, man ellers opnår ved at gennemgå en naturlig infektion. Her sker en aktivering af immunsystemet, når den fremmede mikro-organisme trænger ind i kroppen. Herved indkodes nogle forsvarsmekanismer, der fører til dannelse af antistoffer, som hurtigt vil kunne øges i mængde ved senere smitte. Vaccinationer betragtes som et af de vigtigste elementer i den moderne forebyggelse af sygdomme.

Det er velkendt, at vaccinationer ind imellem ikke ’slår an’, men årsagen er uvis. Men hvis vaccinationerne giver den ønskede dannelse af antistof hos langt de fleste børn, så vil en epidemi alligevel være usandsynlig. Den nye undersøgelse stiller spørgsmålstegn ved, om man kan være sikker på, at vaccinationerne virker så effektivt som tilsigtet.

Forskergruppen bag disse fund har været pionerer med undersøgelser af børns dannelse af antistoffer mod vacciner og de mulige negative påvirkninger af forurening. Netop fordi vaccinationerne gives til stort set alle børn – endda i samme dosis og ved samme alder – så opstår der mulighed for at måle immunsystemets funktion ud fra indholdet af specifikke antistoffer. Tidligere har gruppen dokumenteret negative virkninger af industrikemikaliet PCB, mens kviksølv ikke synes at have skadelige virkninger af samme slags.