Æstetisk bæredygtighed

Hvad er Æstetisk Bæredygtighed?

Det er først og fremmest et begreb, som er Kristine Harper har fundet frem til efter at have forsket i både æstetisk oplevelse og bæredygtig produktion. Hun har skrevet en bog, Æstetisk Bæredygtighed, udgivet af Samfundslitteratur. Det er læsning, man bliver klogere af – en helt ny vinkel på bæredygtighedsdebatten og samtidig også en ældgammel måde at skabe produkter på, nemlig til lang holdbarhed.

Vi forsøger med vores strikkollektion at arbejde ud fra nogle af principperne i ”Æstetisk Bæredygtighed”. Vi vil med vores første kollektion gerne bidrage med tøj, der skaber tilfredshed og glæde hos ejeren, fordi det er smukt og tidløst, behageligt at have på, holder i mange år, færdiggjort med en række håndværksmæssige detaljer, og fordi det er 100 % bionedbrydeligt, når det en gang skal kasseres.

Vi ønsker at agere anderledes end majoriteten af modebranchen, der designer tøj, som kun skal holde i få sæsoner. Kirstine Harper forærede os med bogen, Æstetisk Bæredygtighed en form for retning, satte ord på det, vi i forvejen mente havde værdi. Vi arbejder med design ud fra et princip om, at produkterne skal have kvalitet – i designet, i materialet og i produktionen. Og dermed får vi måske lyst til at bruge tøjet igen og igen og beholde og passe på det gennem mange år. Om vi er lykkedes med projektet, må være op til den enkelte at afgøre, men vi har gjort vores bedste! Læs evt. mere her.